LEJ SOMMERHUS I SKØNNE THAILAND
 

Artikel bragt i Ekstra Bladet



Jesper Peter Cornelius - 14:40 - 28. Sep. 2009


Ti gode grunde til Thailand


Vi har spurgt en dansker i Thailand, hvorfor 160.000 danskere tilbringer den mørke tid derude

Vinteren nærmer sig med regn, rusk og store vinterjakker. Den værste tid i Danmark, men den bedste tid på året at holde ferie i Thailand og Jesper Cornelius, der til dagligt bor i Thailand, giver her ti gode grunde til hvorfor det er rart at holde ferie der.


Mystikken
Thailand er en gammel kultur, som bygger på Buddhismen, og som på mange måder både kan virke uforstående for os vesterlændinge men også spændende, eksotisk og mystisk. De mange templer, optog, farver og statuer virker tiltrækkende på os og Thailand er, i kraft af sin skønhed, et land som ligefrem opfordrer til romantik. Naturen, de fantastiske solnedgange gør sjælen godt og kan, i bedste fald, få et smuldrende parforhold op at stå igen.


Venligheden
Thai'er er venlige, overbærende og tolerante mennesker. De har humor og smiler meget. I deres liv indgår ordet 'sanuk', der betyder sjov, morsomt og som er en vigtig del af deres liv. En Thai leder efter 'sanuk' i alt, hvad han foretager sig.

Prisniveau
Det generelle prisniveau er 25-33 procent af det, man kender fra Europa. Visse steder kan man komme endnu længere ned i pris. Det er meget attraktivt for europæere. At gå på restaurant behøver ikke koste meget mere end 15-20 kr. pr. person. Gadekøkkenet er endnu billigere, og oftest glimrende.


Strandene
Thailand har nogle af verdens fineste strande, der byder på krystalklart vand og kridhvidt koralsand.


Køkkenet


Det Thailandske køkken er berømt, og med god grund. Det er sundt på grund af de mange friske grøntsager og krydderier, og udvalget af frisk frugt er overvældende.

Det fungerer
I betragtning af, at Thailand stadig er et udviklingsland må man konstatere at tingene fungerer ganske godt. Der er gode hovedveje, og alle større byer har en busterminal og busbillet priserne er særdeles fornuftige. Det er også muligt at komme omkring i taxa'er eller tuk-tuk. Godt, hurtigt og billigt. Mobil-Nettet virker også rigtigt godt og det skal nævnes, at der næsten overalt findes ATM'er, hvor man kan hæve kontanter.


 

Ufarligt
Det er ikke farligt at færdes i Thailand. Selv ud på de små timer er der ingen risiko medmindre man provokerer. Man kan roligt rejse fra den ene ende af landet uden at opleve fare. I de større byer er der oven i hatten Turistpoliti til at hjælpe turister i vanskelige situationer.


 

Familievenligt
Familier føler sig hurtigt hjemme i Thailand. Thai'erne er vilde med de blonde børn, og kan ikke lade være med at røre deres hår. Og deres accept af børn er stor. Man kan have børn med overalt


Damerne
Der er overskud af kvinder i Thailand. Thailandske kvinder regnes for at være de smukkeste og mest feminine i Asien. Som følge af overskuddet er det nemt at finde en partner. Også udlændinge kan gøre det – hvad enten det er på 'daglejer'-basis eller på 'uge'-basis. Dette foregår naturligvis i de særlige kvarterer kaldet 'the Bar-scene'. Men regn med, at den almindelige Thai-kvinde er overordentlig blufærdig og tilbageholdende. I skarp kontrast til det, man møder på bar'erne.


Sæson
Den bedste tid i Thailand er den såkaldte 'Cool Season' – som går fra november til marts. Det passer fint med, at i de måneder er europæere ved at gå fra forstanden på grund af regn, kulde, sne og blæst. For ikke at tale om mørke. På det tidspunkt af året repræsenterer Thailand således den ideelle løsning på den perfekte ferie – temperaturer på 22 – 30 grader, tørt vejr – og alt det ovennævnte.



Sommerhus, Feriehus, Leje, Udlejning, Lejlighed, lejligheder, Hua Hin, Thailand, house, rental, holiday, holidays, vacation, vacations, for rent, sommerhus, sommerhuse, hus, huse, leje, udlejning, bolig, ferie, golf
Lav din egen hjemmeside med mono.net